Festkantater af Johann Sebastian Bach

Torsdag d. 23. september kl. 20 fejrer Enghave Kirkes Barokorkester & Vokalensemble, samt solisterne Klaudia Kidon, Ulla Munch, Leif Aruhn-Solén og Jakob Bloch, Enghave Kirkes 50 års jubilæum med Festkantater af Johann Sebastian Bach.

Udover at komponere kantater til alle søn- og helligdage i kirkeåret, komponerede J. S. Bach et antal kantater til forskellige begivenheder som f.eks. bryllupper og kirkelig fejring af valg til bystyret i Leipzig. Kantaterne 29 "Wir danken dir, Gott, wir danken dir" og 120 "Gott, man lobet dich in der Stille" stammer fra sidstnævnte kategori mens aftenens tredje kantate 171 "Gott, wie dein Name, so ist auch dein Ruhm" er komponeret til den kirkelige festdag, Jesu navnedag, der er placeret på nytårsdag.

Som altid knyttes der en kort prædiken til kantaterne, denne gang ved Thomas Nedergaard, og der bliver lejlighed til at synge med på en salme eller to sammen med orkesteret og vokalensemblet.

Bagefter inviteres alle til at fejre kirkens jubilæum i menighedssalen, hvor menighedsrådet byder på vin m.m.

Der er fri entré i Enghave Kirke, Sønder Boulevard 120 - overfor Enghave S-station. Dørene åbnes kl. 19.30.